Altan i Københavns Kommune: Regler og retningslinjer

Københavns altanretningslinjer i hovedtræk

Formålet med Københavns Kommunes regler er todelt: At give københavnerne adgang til frisk luft og grønne gårdrum, samtidig med at byens arkitektoniske kulturarv og naboers lysforhold beskyttes.

Retningslinjerne er opbygget efter princippet om, at altaner ikke må placeres vilkårligt og spredt over facaden som „frimærker“. Kommunen foretrækker symmetriske, lodrette søjler af ensartede altaner, der harmonerer med bygningens vinduestakter.

Se også sammenligningen med nabokommunens praksis i guiden om altaner i Frederiksberg Kommune.

Altaner mod gården: Dybde og afstande

Langt de fleste godkendte altaner i København etableres mod gårdrummet. Her gælder følgende retningslinjer i forvaltningens faste praksis:

• Dybde (udkragning): Standarddybden er normalt 1,30 til maksimalt 1,50 meter målt vinkelret ud fra murværket. Ønskes en dybere altan på 1,60–1,80 m, kræver det en særlig dagslysberegning. Se flere detaljer om altanens tilladte størrelse.
• Frihøjde under nederste altan: Der skal være tilstrækkelig frihøjde over terræn – typisk mindst 2,20 til 2,50 meter – så adgangsveje for beboere, renovationsfolk og redningsberedskab ikke blokeres.
• Afstand til skel mod naboejendom: Der skal som udgangspunkt holdes en afstand på mindst 1,0–1,2 meter til brandgavl eller naboskel for at forebygge brandspredning og indkig til nabogården.
• Afstand til nabovinduer i samme gård: Altanens sidekant må ikke placeres klos op ad naboens vindue. Der tilstræbes en fri afstand på mindst 1 meter.

Altaner mod gaden: Hvorfor de ofte afvises

I København er gadefacaden byens fælles rum. Kommunens stadsarkitekt og byggesagsafdeling håndhæver derfor et markant mere restriktivt syn på gadealtaner:

• Bygninger før 1940: Hvis ejendommen er opført før 1940 i klassistisk, historicistisk eller nationalromantisk stil uden oprindelige altaner, afvises udkragede altaner mod gaden næsten altid. Her henviser kommunen til, at altanerne vil ødelægge facadens relief, gesimser og proportioner.
• Gadebredde: På smalle gader i f.eks. Indre By eller på Christianshavn afvises gadealtaner af hensyn til vejadgang og lystab for genboen på den modsatte side.
• Det mulige alternativ: På gadefacader, hvor fulde altaner afvises, vil Københavns Kommune ofte give tilladelse til en fransk altan, fordi gitteret flugter med facadens plan og ikke bryder gaderummets profil.

Dagslys, skyggevirkning og indbliksgener

Det mest konfliktfyldte emne i københavnske altansager er underboens dagslys. Når overboen opsætter en 1,5 meter dyb altan, fungerer bunden som en markise, der skærer den øverste del af dagslyset til underboens vinduer.

I tætte karréer, hvor gårdrummet i forvejen er mørkt på de nederste etager (stuen og 1. sal), kan kommunen vurdere, at skyggevirkningen overstiger grænsen for det acceptable jf. BR18 § 188. Løsningen er i nogle tilfælde at reducere altanernes dybde eller udføre dem i en kortere bredde.

Hvad afviser Københavns Kommune typisk?

Teknik- og Miljøforvaltningen meddeler hyppigst afslag i følgende situationer:

1. Enkeltstående altaner uden facadebalance: Hvis kun én enkelt beboer på 3. sal søger om en altan på en facade med 20 vinduer, afvises det ofte som arkitektonisk forstyrrende. Projektet bør samles lodret i hele opgangen.
2. Overdækninger og lukkede altaner: Glasinddækning af altaner i ældre karrébebyggelse afvises som hovedregel. Læs mere om kravene til lukket altan og inddækning.
3. Konflikt med redningsstiger: Hvis altanens placering forhindrer Hovedstadens Beredskabs stiger i at nå vinduer på de øvrige etager i en brandsituation.

Overblik over alle regler og instanser findes i artiklen om altanregler i Danmark.