Altan i ejerforening: Regler, vedtægter og ejerskab

I en ejerforening tilhører bygningens facader, tag og bærende elementer altid det samlede fællesskab. Som ejer af en ejerlejlighed har du eksklusiv brugsret til din boligs indre rum, men du ejer ikke ydermuren og kan derfor ikke opsætte en altan uden en formel beslutning på ejerforeningens generalforsamling.

Efter Ejerlejlighedsloven og Normalvedtægten for ejerforeninger kræver et altanprojekt et kvalificeret flertal på mindst 2/3 af de afgivne stemmer – opgjort efter både antal stemmer og fordelingstal. Beslutningen suppleres typisk af en tinglyst tillægsvedtægt, der fastlægger den enkelte ejers eksklusive brugsret og vedligeholdelsespligt.

Facaden er fælleseje: Du ejer ikke ydermuren

En af de hyppigste misforståelser blandt nye ejerlejlighedsejere er, at man selv må bestemme over den del af facaden, der støder op til ens stue.

Juridisk er ejendommen opdelt i særejendom (luften og de indvendige overflader i din lejlighed) og fællesejendom (ydermure, etagebjælkelag, trapper og tag). Når der skal skæres hul i murværket for at etablere en altandør, griber man direkte ind i fællesejendommen. Derfor har ingen ejer retskrav på at få opsat en altan, medmindre foreningen har givet sit samtykke.

Læs mere i vores generelle oversigt over altanregler i Danmark.

Flertalskrav og vedtægter på generalforsamlingen

Opsætning af altaner ændrer ejendommens udseende og belaster fælleskonstruktionerne. Normalvedtægtens § 5 foreskriver derfor et såkaldt dobbelt 2/3 flertal:

  • Mindst 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer skal stemme for.
  • De stemmer, der stemmer for, skal tillige repræsentere mindst 2/3 af fordelingstallene.

Hvis forslaget vedtages, forpligter det bestyrelsen til at give den nødvendige fuldmagt til ansøgning om byggetilladelse hos kommunen.

Tinglysning og særskilt brugsret

Når en altan monteres på en ejerlejlighed, skal det sikres, at den fremtidige brugsret og de økonomiske forpligtelser er juridisk bindende – også hvis lejligheden videresælges.

Dette klares i praksis ved, at der udarbejdes en altanvedtægt, som tinglyses servitutstiftende på de berørte lejligheder. Servitutten fastslår:

  1. At lejlighedens ejer har eksklusiv brugsret til altanen.
  2. At ejeren bærer den løbende vedligeholdelsespligt for belægning og værn.
  3. At ejeren hæfter for eventuelle følgeskader på facaden forårsaget af mangelfuld vedligeholdelse eller ulovlige indgreb.

Hvem betaler for vedligeholdelse og reparation?

Ansvarsfordelingen mellem ejer og ejerforening opdeles traditionelt i to niveauer:

  • Den enkelte ejer: Har pligt til at holde altandækket rent, sikre at afløbstude ikke tilstoppes af blade, rengøre rækværk og overfladebehandle træværk.
  • Ejerforeningen: Skal sørge for bygningens overordnede statiske sikkerhed. Det anbefales, at foreningen inddrager altanernes bærende forankringer i ejendommens lovpligtige drifts- og vedligeholdelsesplan. Læs mere i vores vejledning om eftersyn af altaner.

Betydning for ejerlejlighedens friværdi ved salg

I modsætning til en andelsbolig, hvor værdien afskrives lineært over 30 år efter faste regler (se reglerne for altan i andelsbolig), bestemmes værdien af en altan på en ejerlejlighed 100 % af det frie boligmarked.

I større byer som København og Aarhus viser ejendomsmæglerstatistikker, at en velplaceret altan i et roligt gårdmiljø typisk øger lejlighedens salgspris med mere end altanens anskaffelsespris. Se hvad selve etableringen koster i artiklen om altanpriser.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange stemmer kræver et altanprojekt i en ejerforening?

Ifølge Normalvedtægten for ejerforeninger kræver beslutningen tilslutning fra mindst 2/3 af de afgivne stemmer efter både antal og fordelingstal på generalforsamlingen.

Må jeg selv sætte en altan op på min ejerlejlighed uden om foreningen?

Nej. Ejendommens facade, tag og bærende mure tilhører ejerforeningen i fællesskab. Du har kun råderet over boligens indre rum og må ikke gennembryde facaden uden foreningens accept.

Hvem skal betale for fremtidig vedligeholdelse af altanen i en ejerforening?

Normalt vedtager foreningen en særskilt altanvedtægt, der forpligter den enkelte altanejer til at vedligeholde belægning og overflader, mens foreningen står for det bærende facadeophæng for at sikre konstruktionen.

Skal der tinglyses en servitut eller ændring i vedtægterne for altanen?

Ja. For at sikre den fremtidige brugsret og fastlægge pligter over for nye købere tinglyses en deklaration eller vedtægtsændring på den enkelte ejerlejlighed.